Videoproduktion med fokus på kundefordele

Jeg har arbejdet med film- og videoproduktion i 11 år og med marketing i det private erhvervsliv, hvor jeg brugte video i markedsføringen på sociale medier internationalt og til annoncering på YouTube. Derfor går jeg ikke efter at lave en film til dig, men til dine kunder og har fokus på kundens fordele ved dit produkt eller dine ydelser.

Påsætning af mikrofon

Mit fokus er altid kundefordele

På grund af min erfaring med markedsføring har jeg stort fokus på kunden. Ofte er virksomheden meget fokuseret på egne produkter og ydelser, men det jeg gerne vil have frem i din video er kundefordele. Altså hvilken forskel gør dine produkter eller ydelser for kunden. På den måde kommer videoen til at appellere bedre til kundens virkelighed og problemstillinger. 

3 gode nyheder

  • Du behøver ikke sælge
  • Du skal ikke kigge i kameraet
  • Jeg hjælper dig med at slappe af foran kameraet.

Filmtyper og formål

Formålet med videoen er ofte at fange nye kunder. Det kan være en 30-60 sekunders film til videoannoncering på Facebook/Instagram og YouTube/AdWords eller en 5-7 minutters film til hjemmesiden.

Film til annoncering - væk interessen

I en 30-60 sek film til annoncering vil jeg have fokus på at vække interessen for dit produkt, så hjemmesiden besøges, eller anden mulig konvertering på Facebook.

 

Musikken på filmen i eksemplet er gratis musik fra YouTube. Du kan kun benytte musik du har rettigheder til. Køb af musik til filmen er ikke inkluderet. Du er velkommen til selv at finde gratis musik på YouTube og lægge på videoen, eller du kan tilkøbe dette af mig som en ekstra ydelse efter aftale. 

Film til hjemmesiden - konverter besøgende til kunder

I en 5-7 minutters dokumentar til hjemmesiden vil jeg have fokus på at besvare kundens beslutningsgrundlag, dvs. Få dig til at besvare de spørgsmål en potentiel kunde sidder med, så der kommer en ønsket konvertering på hjemmesiden, for ekempel, at kunden tager kontakt til dig eller skriver sig op til dit nyhedsbrev.   

Synergi mellem de to filmtyper

Ser man videoannoncen og kommer ind på en hjemmeside/FBside, så tror jeg, at man også er interesseret i at se en længere og uddybende film, der besvarer de spørgsmål som naturligt opstår, når man overvejer at købe et produkt eller tage kontakt.

Sådan laver jeg din video

Gode spørgsmål er kundens spørgsmål

I samarbejde med dig finder vi de gode spørgsmål, der sporer dig ind på at fortælle, hvilken forskel, du eller produkterne gør for kunden. Jeg gør også et nummer ud af at tage spørgsmål frem, som er de tvivlsspørgsmål, som kunden måske har. Som eksempel er zoneterapeut Mia Hübbe som har Feet’n Care. En potentiel kunde er måske fristet til at prøve hendes behandling men føler sig usikker på om det er for alternativt. Denne kunde får svar på, hvordan man kan se, at behandlingen virker i videoen.

1 spørgsmål per minut

Vi lægger os fast på maksimalt 2 spørgsmål per minut og allerhelst kun tre spørgsmål i alt med mulighed for at uddybe et af spørgsmålene. Jeg har erfaring med, at der svares på op til halvandet minut eller længere endnu på et spørgsmål, hvis der er tale om ydelser, du selv har skabt. Det kan derfor være en god idé at øve svarene, som jeg sender på forhånd med et stopur, ikke for at lære udenad, men for at blive bevidst om, hvor lang tid du svarer.  

Jeg kommer til dig

Din forberedelse

Når jeg kommer ud til dig er det vigtigt, at du har ryddet op i de lokaler, hvor optagelserne skal foregå, og det skal være et sted med godt lys, da jeg benytter naturligt lys i mine film. Det kan godt være at vi skal flytte lidt rundt, alt sammen for at opnå et lækkert billede. Du skal også have det tøj på som du gerne vil have på i filmen i og du har lagt make-up. Dette fordi vi begge er interesseret i at holde en tidsplan. (Pas på med skjorter med små striber, det kan skabe forstyrrende flimmer i billedet)

Dynamisk billedflow

Jeg laver interview, men skal også bruge billeder, hvor der sker noget. Som i eksemplet med zoneterapeuten er det billeder af, at hun masserer fødderne. Det kan være hænder ved et tastatur, mennesker der taler sammen eller hvad der nu sker hos dig. Jeg tager også fotos, og kombinerer billeder med forskelligt perspektiv, for at opnå en dynamisk film, der viser forskellige aspekter af din virksomhed, mens du taler. Disse ekstra billeder er vigtige for, at holde interessen hos den der ser filmen.

Opfordring til handling

I samarbejde med dig laver vi en outro, dvs. En afslutning, hvor der opfordres til kontakt/køb/booking etc, og hvor dine kontaktoplysninger vises. Du skal derfor ikke sælge foran kameraet.

Redigering og rettelser

Efter optagelserne hos dig redigerer jeg de bedste af optagelserne til en færdig film med en outro, der opfordrer kunden til handling. Med i pakken er en omgang rettelser, som er en halv times arbejde. 

Min stil

Min stil er dokumentar. Formålet med filmen er at skabe troværdighed. Det er ikke en reklame, der farver indtrykket rosenrødt og forfører publikum. Derfor skal du kigge mig i øjnene og ikke ind i kameraet. Det er en stor lettelse for mange, da det virker grænseoverskridende at skulle kigge i linsen.