Nanna as Uncle Sam

Min mission med Selvtillidsboostet

Min mission er ganske enkelt formuleret på plakaten ovenfor. Jeg er selv gået i krig, og jeg vil gerne være hærfører for kvinder, der har en virksomhed, og som alt for ofte holder sig selv tilbage, fordi de kæmper mod en masse blokeringer og forkerthed, der destruerer deres selvtillid og forhindrer dem i at markedsføre sig selv – ikke mindst på video.

I dag, hvor jeg også har lavet plakaten, har jeg klædt mig ud som Uncle Sam fra den klassiske rekrutteringsplakat fra første verdenskrig, taget billeder og redigeret. Og jeg har haft det vildt sjovt, med en god portion sommerfugle i maven. For selvfølgelig er jeg bange for at blive til grin, og selvfølgelig er jeg nervøs for at mine potentielle kunder synes jeg er for fjollet. Men jeg ved også, at der er en chance for, at nogen vil synes det er skønt, måske endda, at jeg er mega sej!

Humor

Humor virker helt fantastisk på sociale medier. Alligevel ser jeg det sjældent på LinkedIn for eksempel. Hjemme hos mine forældre var det tilladt at fjolle, og begge min forældre har hang til alt fra gakkede tegnefilm, over Niels Hausgaard, til vandede vittigheder. Vi havde et kasettebånd i bilen med Troels Trier og Rebekka Brüel, I ved dem med “Bøf med løg osv”. Men jeg lærte også at humor hører til i underholdningsbranchen og i hvert fald ikke i erhvervslivet. I hvert fald ikke business to business.

Hvorfor skal det hele være så sk... alvoligt?

Selvfølgelig er der en tid alvor og en tid til sjov, men jeg har en mistanke om, at vi alle er så sk…, jeg mener utroligt bange for at blive til grin, og jeg har i mit liv brugt mange kræfter på at blive taget seriøst. Tit uden held. Jeg er lidt over halvanden meter (165 cm), jeg har en næse, der ligner Lille Mys og øjne på størrelse med animationsfigurerne i mine børns yndlings TV-programmer. Egentlig er jeg faktisk rimelig godt tilfreds med mit udseende og folk, der kender mig og har arbejdet sammen med mig, ved at jeg er meget seriøs til daglig – og temmelig kontant til tider.

Kvinde drop perfektionismen

Min mission er faktisk inspireret af en bog, den hedder “Hvad kvinder bør vide om selvtillid” og er skrevet af to amerikanske journalister, Katty Clay og Claire Shipmann. Det er ikke en selvhjælpsbog, men på en måde blev den det for mig, for den gjorde mig opmærksom på især perfektionismen. Den fik mig til at se, at kvinder alt for ofte tænker ting til døde i stedet for at prøve med risiko for at fejle. De interviewede alt fra iværksættere, kvinder der havde startet billion dollar forretninger til topatleter, og alle havde kæmpet med angst for ikke at være gode nok, selvkritik og ikke mindst svigtende selvtillid. Mens mænd altså er bedre til at spille højt og nogen gang vinde, nogen gange tabe. Mænd er generelt bedre til at tage et nederlag med et træk på skuldrende og komme videre i en fart, mens vi kvinder har tendens til at skamme os og give op.

Jeg havde selv den blokering at jeg ikke turde ringe og forsøge at sælge mine workshops til kommunale erhvervshuse, men bogen gjorde mig gal i hovedet på mig selv, så jeg fik ringet. Og jeg havde – igen, for det er ikke første gang jeg har ringe til folk – oplevelsen af at folk gerne vil snakke med mig, og hey, så kom min business et skridt længere ud i verden, uanset om jeg fik dem solgt eller ej.