Film til virksomheder
Jeg tilbyder at interviewe dig eller dine kære til en film, der samler minder fra barndom, ungdom og voksenliv. Filmen bevarer mindet om dig og dem du holder af til evig tid og glæde for dine børn og børnebørn.
Skriver dine forældre erindringer ned? Hvis de gør er du heldig, så har du en adgang til fortællingen om deres fortid, barndom, ungdom og så videre, hvis det altså er det de fortæller om. En video, hvor de fortæller er dog noget helt andet. Du ser dem i levende live fortælle historien til dig og du har mulighed for at vælge, hvad de skal fortælle. Filmen kombineres med billeder fra deres liv og eventuelt familiens videobilleder eller smalfilm.
En veninde af mig mistede sin far sin far på kun 70 år. Det er ikke ualmindeligt, at folk får et hjertestop og falder om “uden advarsel” så at sige. Selv oplevede jeg, at min faster gik bort efter nogen tids kræftsygdom.
Da min faster fik lungekræft havde jeg rigtig travlt med børn og arbejde, og ønskede, at jeg kunne smide alt, og tage over til hende i England og få hende til at fortælle hele historien, men hun kunne faktisk dårligt tale længere. Det var blevet for sent. Derfor behøver du ikke vente til de bliver 70. Ofte er de ting vi gerne vil vide om vores forældre ikke de samme som de selv tror er vigtige. Vi vil gerne høre om deres barndom, om hvordan vi selv var som små. Vi ved jo mest om det vi også selv kan huske.
Kurt Stokbro, ønskede minimum en halv times film om hver af sine forældre. Han ønskede, at filmen skulle give et “sindbillede” af barndom, ungdom og voksenliv. Han havde desuden et ønske om at få beskrevet forældrenes livslange venskaber. Det interessante er, at forældrene gør dette på ret forskellig vis.
I introtilbuddet filmer jeg på én location, som er samme sted, som interviewet finder sted. Typisk i hovedpersonens hjem. Jeg stiller gerne op til optagelser på andre steder, som er vigtige for personen. Da det betyder en ekstra optagedag, ingår det ikke i introprisen. Lad mig høre, hvad du ønsker, så finder vi en løsning og du får et tilbud på baggrund af en samtale med mig.
Skriv en kommentar i min kontaktformular så vender jeg snarest tilbage til dig.
Du kan også ringe til mig på 27 21 35 94 eller sende en e-mail på livshistoriefilm@nannafock.dk , så vender jeg snarest tilbage.
Jeg glæder mig til at høre fra dig
Nej. Det er ikke farligt at få besøg af mig. Hvis den der skal interviewes foretrækker det bærer jeg gerne mundbind, visir eller begge dele.
Jeg kan sagtens sidde 2 meter fra den jeg interviewer. Jeg bruger normalt 2 mikrofoner. Den ene er en microport eller knaphulsmikrofon, som sættes fast på tøjet hos den, der skal interviewes.
Den anden er en retningsbestemt mikrofon, som er monteret på kameraet. Hvis du ønsker det kan jeg nøjes med at bruge den mikrofon, som er monteret på kameraet. Lyden bliver fin alligevel.
Bonusinfo! Jeg har indtil oktober 2020 haft deltidsjob som handicaphjælper hos en respiratorbruger.
Fra dette job er jeg vant til at overholde strenge hygiejniske procedurer og bære mundbind i mange timer. Derfor er jeg ikke generet af det og tager selv håndsprit med hjem til dig – og bruger det jævnligt.
Jeg kan sagtens forstå, hvis du tænker, at det bare ikke er lige nu (Coronapandemi januar 2021), men måske ligger der et guld eller diamantbryllup i kalenderen i 2021, hvor en livshistoriefilm ville være en oplagt gave. Køb et gavekort, hvor du kun betaler første rate og anden del når anden del er lavet efter festen.
Så hjælp en iværksætter og send dem til mig på livshistoriefilm@nannafock.dk .